Historien om designet

Oldemor, Thyra Jensine Charlotte Christiane Jaaks, boede i Hellerup og var skrædder. Hun holdt byens fine damer og hele sin egen familie med klæder. Da hun som 80 årig - i 1935 - rejste alene til Amerika for at besøge to af sine døtre, der var emigreret nogle år tidligere, sad hun på skibsdækket på hjemvejen og kreerede forskellige små farverige, strikkede og hæklede duge af et godt, nyt og spændende garn, hun havde købt i Amerika. Disse små duge bor i dag hos mig og er ofte en af mine inspirationskilder.  

Oldemors tredje datter - min mormor Hariet Thyra Caroline Christiane Jaaks - blev i Danmark og førte håndarbejdet videre i slægten. Jeg husker hendes hjem - et smukt bindingsværkshus  - som et sandt eldorado af uld, bomuld og silke. Hun kniplede, hæklede, syede, strikkede. Om sommeren arbejdede hun med sit strik under et æbletræ i den gamle have. Mormor mestrede alt i smukt og indviklet håndarbejde.

Begge mormors døtre lærte kunsten af deres mor. Min mor, Grete, lavede således håndarbejder hele sit liv. Under 2. verdenskrig håndstrikkede hun for de fineste butikker i København. Hun var - som sit mødrende ophav - særdeles dygtig til håndstrik, og jeg husker endnu mange af mine egne store strikprojekter som barn, som mor tålmodigt hjalp mig med at få færdige. Jeg mindes også, at jeg hang ind over min mormor for at lære en helt speciel strikketeknik, som kun de færreste mestrer. I dag mestrer jeg den.

Jeg er således fjerde generation, der designer og håndstrikker. Som mine formødre har jeg også flair for at finde de allerlækreste typer uld. I 2015 var jeg fx kaldt til en arbejdsopgave (som terapeut) i Grønland. Gæt hvad min kuffert var fyldt af, da jeg kom hjem? Den luneste uld i verden: Moskusinderuld. 

 

270uuu Bølgesjal Unika

Bølgesjal Unika