PROFIL

JANNE JAAKS DESIGN - og hvor kan klæderne købes...

At designe og håndstrikke, at skabe tidløse klæder er en del af mit liv. Mit design og håndstrik står som en modpol til mit øvrige virke, hvor jeg som kognitiv terapeut, parterapeut og sexolog/seksualvejleder arbejder med mennesker, der kommer til mig med udfordringer af mange slags. Jeg nyder at hjælpe disse mennesker, men det er krævende, og jeg giver meget af mig selv. Læs mere om mit terapeutiske arbejde på www.jannejaaks.dk

Dét at skabe klæder er en familietradition. Jeg designer og håndstrikker unikke, stilfulde og tidløse klæder. Jeg er 4. generation der mestrer dette håndarbejde, og jeg skaber mine modeller med omhu og glæde. Jeg henter den aller lækreste, blødeste, fnuglette uld på Shetlandsøerne. Jeg designer gerne efter kundens eget mål og farveønske.

Mit design sælges hos Lone Landmand og Søren Sørøver, de tre gange om året, hvor de indbyder til økomarked. I juni, i august og i december. 

Du er også velkommen på Klitheden i Blokhus i Nordjylland, hvor du kan opleve et farvevæld af den skønneste uld. Du kan få råd og vejledning i forhold til at vælge farver til netop dit klæde, som jeg derefter håndstrikker i netop din størrelse. Ring og aftal tid på 23 71 60 81. Dit besøg er selvfølgelig uforpligtende. 

 

 Kjoler

KONTAKT

Mail: jaaks@privat.dk   Mobil: 23 71 60 81 

 

 

 

Bølgesjal Unika

Autumn Poncho Unika